'Komorebi' - Originalt kunstværk af Darlene Andreasen.
'Komorebi' er en del af serien 'Evocations of Nature', som løbende vil få nye værker tilføjet. Hele serien, inkl. tidligere værker, kan ses samlet i galleriet.
Inspirationen bag serien 'Evocations of Nature' kommer fra de fremkaldelser af minder og følelsesmæssige tilstande, som kan frembringes af naturen gennem bestemte indtryk, der påvirker sanserne. Skovens dufte, lyset, øjeblikke af stemninger og alle andre indtryk fra omgivelserne, der registreres af sanserne.
Komorebi (木漏れ日) er japansk og beskriver det smukke fænomen, hvor sollyset filtrerer gennem træernes blade og skaber et levende spil af lys under trækronerne. I værket er der forsøgt at fange essensen af dette øjeblik - de bløde, grønne nuancer, der skifter med lysets bevægelse, og den næsten drømmende stemning af at stå midt i en skov, hvor tiden føles opløst i naturens rytme.
Indramning: Indramning af dette værk tilbydes, læs mere.
Titel: Komorebi
Årstal: 2025
Papirmål: 21 x 29,7 cm. / Str. A4.
Papirkant: Normale kanter.
Materialer: Akvarel og mixed media på 265g syrefrit mix media papir.
Kunsttype: Originalt kunstværk.
Signering: Initialer og årstal på forsiden. Håndskrevet signatur og årstal på bagsiden, sammen med titlen på værket.
Håndtering: Læs i handelsbetingelserne, under afsnittet Håndtering af Kunstværker & Grafik, hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med håndteringen af værket.
Ved køb af originale kunstværker, vil der altid vedlægges en håndteringsvejledning for det specifikke værk.
Afvigelser: Der gøres opmærksom på afvigelser i farver o.l. på de viste billeder. Afvigelserne kan forekomme grundet forskellige skærmvalg og individuelle indstillinger i fx lysstyrke eller farver.
Ramme medfølger ikke.
2025 | © Darlene Andreasen