Info om rammeglas

Glasmuligheder

På denne side kan du finde information om de forskellige typer af rammeglas, som tilbydes. Det er forskelligt hvilke rammeglas, som tilbydes til de forskellige indramninger. Kontakt Darlene Andreasen på darlene@darlene.dk og høre nærmere eller læs mere på siden her: Info om indramning.

Det anbefales altid at indramme kunstværker og håndlavede grafiske tryk med museumsglas, da dette glas giver kunstværket UV-beskyttelse og mange andre fordele. Læs meget mere om museumsglasset nederst her på siden.

Vær opmærksom på at museumsglas og almindeligt glas ikke sendes med posten og skal derfor afhentes, hvis personlig levering ikke er muligt.

Billedeksempler af de forskellige glas, kan du se nederst her på siden.

 

Polystyren

Safety Glass af 1 mm polystyren.

Vedligeholdelse og rengøring
Tørres af med en tør, blød klud, evt. en mikrofiberklud, som ikke ridser overfladen. Det anbefales ikke at bruge rengøringsmidler.

Fordele:

  • Slagfast
  • Vejer mindre end alm. glas (egner sig godt til store motiver, børneværelset eller et hjem med kæledyr)
  • Økonomisk

Ulemper:

  • Ingen UV-beskyttelse
  • Følsomt overfor ridser
  • Reflekterende

 

Akrylglas

3 mm klar akrylglas af 100% genanvendt akryl PMMA (polymethylmethakrylat).

Akrylglasset kan bestilles separat uden ramme, til at udskifte eller erstatte dit gamle rammeglas. Kontakt Darlene Andreasen på darlene@darlene.dk og høre nærmere.

Vedligeholdelse og rengøring
Til rengøring af akrylglasset anbefales det at bruge rent, lunkent vand med en blød klud, som ikke ridser overfladen. Brug ikke rengøringsmidler og organiske opløsningsmidler, da det kan skade akrylglasset.

Fordele:

  • Klarhed på 99%
  • 17 gange stærkere end alm. glas
  • Lavet af 100% genanvendt akryl 
  • Vejer mindre end alm. glas (egner sig godt til store motiver, børneværelset eller et hjem med kæledyr)
  • Økonomisk

Ulemper:

  • Ingen UV-beskyttelse
  • Følsomt overfor ridser
  • Reflekterende
  • Afgiver statisk elektricitet, som tiltrækker støv og andre fine partikler (akrylglas anbefales derfor ikke til indramninger af fx kul -og pasteltegninger)

 

Almindeligt glas

2 mm almindeligt glas.

Vedligeholdelse og rengøring
Til rengøring af almindeligt glas anbefales vinduesrens. Sprøjt lidt på kluden og rengør glasset, på den måde undgås det at rengøringsmidlet løber ind bag glasset.

Fordele:

  • Nem at rengøre (modstandsdygtig overfor ridser)
  • Økonomisk

    Ulemper:

    • Ingen UV-beskyttelse
    • Reflekterende
    • Tung i vægt

     

      Museumsglas

      Museumsglas er af førsteklasses kvalitet og kaldes ofte for det "Usynlige Glas", da det med sin anti-reflektive egenskab, sikre at refleksioner reduceres ned til under 1% og er næsten helt usynligt, når glasset ses i en vinkel af 90 grader. Glasset er optisk rent, som sikre at farver og detaljer fremstår uændret og fuldstændig tydeligt, uden optiske forstyrrelser (som kan forekomme ved alm. glas). Museumsglasset er 2 mm tykt og har hele 92% UV-beskyttelse, som ligger i den markant høje ende af UV-beskyttelse på de museumsglas, der fås på markedet. Høj UV-beskyttelse beskytter at det indrammede kunstværk imod at gulne og falme over tid.

      Museumsglas kan under specielle lysforhold og synsvinkler give et svagt, blåligt/magenta farvet skær. Dette skær er en del af den måde museumsglas er lavet på og er ikke en fejl i glasset.

      Museumsglasset kan bestilles separat uden ramme, til at udskifte eller erstatte dit gamle rammeglas. Kontakt Darlene Andreasen på darlene@darlene.dk og høre nærmere.

      Vedligeholdelse og rengøring
      Til rengøring af museumsglasset anbefales det at bruge en tør, blød microfiberklud med en vandig opløsning af neutral og svag basisk vinduesrens (fx Flux eller Ajax) uden tilsætning af slibende stoffer: Tilladt mængde af ammoniak mindre end 5 Vol-% og vandopløselige organiske opløsningsmidler mindre end 5 Vol-%.

      Undgå at skrubbe for hårdt på glassets overflade eller at bruge værktøj eller rengøringsmidler, som kan skade overfladen og skabe ridser (fx skuresvamp eller skurepulver). Brug ikke stærke basiske, syreholdige vaskemidler med fluorid eller opløsningsmidler.

      Fordele:

      • Mere end 92% UV-beskyttelse
      • Anti-reflektiv belægning, der reducerer uønskede refleksioner til mindre end 1%
      • Gennemsigtighed mere end 98% (næsten usynligt)
      • Uden optiske forstyrrelser (farver og teksturer fremstår fuldstændig tydeligt)

        Ulemper:

        • Dyrere end polystyren, alm. glas og akryl
        • Tung i vægt

         

        Eksempler

        Museumsglas:

        Nedenfor ses originalen 'Autumn Hymenium' indrammet med museumsglas. Billedet er taget direkte ud foran det indrammede kunstværk og her viser museumsglasset sin fulde styrke ifht. reducering af uønskede reflektioner, 98% gennemsigtighed mm:

         

        Sammenligning mellem museumsglas og polystyren:
        Museumsglasset ses nedenfor med polystyrenglasset, der begge er lagt side om side oven på det originale værk "Autumn Hymenium". Museumsglasset ses på den venstre side af værket og polystyrenglasset til højre:



        Almindeligt glas
        :

        Nedenfor ses linoleumstrykket ('Mushroom Grove Sort') indrammet i boxramme med afstandsliste og almindeligt glas:

        Grafisk håndlavet tryk af linoleum, indrammet i box ramme af massiv egetræ.